Monday 23 January 2012

iiiiih, hvor vi hygger

Selvom jeg kun havde Felix et par timer i dag, nåede vi alligevel at lave en masse ting. Først ''legede'' vi med moon dough -jeg nåede at lave en flok på 12 hunde, før Felix crashede dem sammen -hvilket også er formålet, når vi leger..... Normalt plejer jeg kun at lave 2, før hans tålmodighed slipper op, og han crasher dem! Så det må siges at være fremskridt! 



Derefter lagde vi et puslespil... Og jeg er så evigt underholdt af små børn og deres simple-minded forsøg på at få en hvilken som helst brik til at passe hvor som helst! Asen og masen og banken i bordet, hahahaha! Og hvis først brikken sidder fast, så passer den jo, og så er det sådan motivet skal se ud! Dog lykkedes det til sidst, med min naive pædagogik, at finde en måde at forklare ham, hvordan farverne skulle passe sammen, og at "Bamse ikke har noget næb".   



Pop-up Pirate er altid sjovt, men Felix har misforstået reglerne og tror, at den der får piraten til at 'poppe op' vinder, mmh? Det er selvfølgelig sådan reglerne er nu! Og jeg prøver ihærdigt at lade ham vinde hver gang, for at undgå sure miner -nogle gange lader jeg ham spille for sig selv -uden konkurrence er han sikret en sejr og det tror jeg egentlig passer ham fint....... 

Thursday 19 January 2012

Genbrugsguld

Min ugenlige fridag består som regel af genbrugsshopping i de mange små vintagebutikker, her ligger på High Street -og idag var der gevinst....... 3 £ måtte jeg bøde for denne lækre, crocodile dundee-agtige, silke skjorte, haps! 


Derudover fik jeg dagen til at gå med lidt perle-sjov. Jeg ved ikke, hvorfor motivet blev som det blev, men nu har vi da lidt ny ''kunst'' til væggen....... 


Senere i aften skal jeg ud og vrikke med hofterne sammen med Kathrine -og nej vi skal ikke i byen, men til zumba, weee....... Er ret spændt på at se hvordan det går -for ikke nok med, at jeg ikke har dyrket motion i årevis, så er min rytmiske sans heller ikke skide god! Dagens underholdning skal det nok blive til!

Wednesday 18 January 2012

Back in business.......

I stedet for at skrive på min egen blog, har jeg brugt meget tid på at læse andres og her i weekenden fandt jeg én, som lavede alle mulige kreative ting -deriblandt en flettet halskæde med møtrikker.
Så da materialerne var i hus og butikken tom, gik jeg ellers bare igang...... Få timer senere var den færdig og klar til brug (og jeg har på fornemmelsen, at det ikke bliver den sidste af slagsen)

 

Tuesday 17 January 2012

Quick update!

Da jeg i en længere periode har forsømt min blog, er der en masse ting, i er gået glip af (jeg beklager!) Derfor vil jeg nu give jeg en hurtig update på, hvad der er sket i England de seneste uger.......

1) Mor og Elske kom og besøgte mig i starten af december -lige i tide til den årlige Dickens-festival, som alle her i Rochester er helt oppe og køre over! Gang i gaderne med udklædte mennesker, karruseller og masser af boder. 4 fantastisk hyggelige dage blev det til, før de rejste tilbage til DK.


2) Så blev det jul -og nøj hvor var det dejligt at være hjemme igen! God mad, de bedste venner og hele familien. Det var ren luksus! Dog var glæden kort, da jeg kun havde 5 dage i Korsør, før turen gik tilbage til Rochester. Heldigvis rejste tre af mine veninder med mig, så afskeden blev ikke hel så hård. 
I julegave fik jeg det mest awesome kamera af mine de mest awesome forældre -så et lille julebillede er vidst på sin plads.


3) Tre af mine veninder rejste som sagt med mig tilbage til England for at fejre nytår. Vi havde bestilt bord på et diskotek 2 sek. fra Piccadilly Circus (London). Og da det hele var betalt på forhånd, behøvede vi bare at blinke, for at få fyldt glasset (eller næsten). 
Alt i alt en hel fantastisk aften med nogle fantastiske veninder -dog skal man lige vænne sig til, at englænderne ikke fester til den lyse morgen, men derimod går hjem ved 3-tiden allerede. OMG!?

Camilla, mig, Julie og Katja

4) Back to reality! Da pigerne forlod mig, ventede den barske hverdag..... Ej det var okay, jeg var på toppen igen efter et par dage, men det var nu lidt svært at være ''alene'' efter 14 dage med dejligt selskab. Heldigvis havde jeg mit kamera, som jeg kunne lege lidt med -uheldigvis for Felix, er han altid i nærheden og derfor det oplagte offer for min linse. Muhahaha!


Det var vidst det, sådan mere eller mindre........... Skal nok være bedre til at opdatere jer løbende (undskyld mor!)