Tuesday 6 December 2011

Sunday 4 December 2011

STOP TYVEN!!!

Der har længe været reklameret med julemarked og Dickens festival her i lille Rochester, så da det endelig blev d. 1. december gik det løs! Farvede lyskæder ned gennem hele High Street, boder, karruseller, glug, vafler, udklædte mennesker, kunstigt sne skudt ud over alt og alle, spillemænd, julemusik osv. osv. osv. Festlighederne ville slet ingen ende tage...... Men så kom tyven! Kathrine har før kommenteret på en kunde, og bedt mig holde ekstra godt øje med hende -derfor var alle alarmer ude, da hun kom ind i butikken. "Pssst", sagde Kathrine på vores hemmelige kodesprog (dansk), da damen gik ind i prøverummet, "hun havde tre ting med ind". Jeg vidste med det samme, at der var fare på færde og signalerede tilbage til Kathrine, at jeg nok skulle holde øje! Da damen lidt efter kom ud af prøverummet, havde hun kun én vare i hånden. Jeg sendte straks Kathrine vores hemmelige øjenkontakt-tegn, hvorefter hun sprang på damen som en sulten tiger. Damen lå forsvarsløs på gulvet og......... Ej! Kathrine konfronterede pænt damen og bad hende åbne sine poser. I starten virkede hun rimelig rolig og hun blev ved med at undskylde, men da Kathrine begyndte at trække, ikke kun vores vare op ad posen, men en masse andet tøj fra andre butikker, blev hun pludselig mere urolig. Det hele eksploderede, da Kathrine bad damen vente til hun havde ringet til politiet, hvorefter hun styrtede mod døren og prøvede at komme ud. En stor og stærk mand spærrede hendes vej, men var ikke i stand til at holde hende tilbage.......  Let og elegant sprang Kathrine efter hende ud på gaden og råbte "police, police!!!" Tre politimænd spurtede efter damen, mens folk begyndte at heppe "yeah, get her!!!" Den tykkeste af politimændene kom svedende tilbage for at få en udtalelse (og pusten) og da denne skulle håndskrives gik resten af dagen med det.