Thursday 29 March 2012

Ups, I did it again......

Vi bliver alle sammen nødt til at indse, at jeg er og altid vil være dårlig til at holde jer opdaterede herovrefra! Jeg beklager mange gange!
Så nu får i lige en hurtig update over, hvad der er sket i Rochester siden sneen smeltede......
Og jeg lover (endnu engang) at jeg nok skal prøve at blive bedre til at skrive løbende!

It goes like this:
1) Sidsel, min roomie rejste tilbage til DK i slutningen af februar, så nu har jeg hele hytten for mig selv! Og det har længe været min plan at lave lidt om i stuen, så det blev mit første projekt -nyt gulvtæppe, nye pudder og ny kunst til væggen, og vupti! Så fik jeg en helt ny stue -næsten da :)





2) Blev overrasket af mor, far og Nikolaj, der uden varsel kom på besøg en lørdag formiddag. Kathrine havde bedt mig arbejde uden for min normale arbejdstid, fordi Alistair skulle arbejde? Om aftenen havde hun bedt mig passe børn, og nååh ja, så kom der også en eller anden mand, som skulle kigge på huset, så det ville nok være en god ide, hvis jeg lige ryddede lidt op. 
Lørdag morgen røg vasketøjet ind under dynen (oprydning), inden jeg gik ned i butikken og begyndte at skifte tøj på manniquinerne i vinduet. Så synes jeg godt nok, at ham der gik forbi vinduet lignede Nikolaj, men arg..... Hvad?? For at være sikker gik jeg ud på gaden for at se om det nu var ham, og der stod så mor, far OG Nikolaj!! Alistair skulle ikke arbejde, men havde hentet dem i lufthavnen, og jeg skulle ikke passe børn om aftenen, men på restaurant med familien.... 
Verdens bedste overraskelse!! 


3) Efter næsten 6 måneders ihærdigt forsøg på, at overtale Kathrine til at få en hund, lykkedes det! Så ca. en ugen efter familien var rejst, kørte Kathrine og jeg til Wales for at hente Norman.....



4) Så blev det min tur til at overraske..... For lidt over en måned siden bestilte jeg en flybillet hjem, og tænkte at det kunne være sjovt, ikke at sige noget til mine veninder, thi hi! Så da jeg landede i DK kørte jeg rundt og besøgte dem på skift, og selvom det var svært at holde hemmeligt, var det det værd! For ej, hvor var det sjovt at se deres ansigtsudtryk!! <3

5) To dage efter jeg kom tilbage til UK, kom faster D og Julie på besøg. Dejlig afslapning og rundvisning i min lille by, efterfulgt af storbyshopping og musical. Tak for nogle skønne dage!! 



Det var vidst det!? 
Jeg holder fri idag, så har været lidt ude og nyde det fantastiske vejr sammen med Norman. Men selvom vejret er dejligt og solen skinner, er her altså stadig ikke 25 C, hvilket englænderne ikke helt forstår?? Siden den første solstråle, har de rendt rundt med bar overkrop og shorts, uuuh..... For det første er det stadig for koldt og for det andet, er det ikke noget specielt kønt syn!

No comments:

Post a Comment